Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

Dansk Deutsch Netherlands

Produkter
* Snapperrock
* Solbriller
* STINGRAY
* Spædbørn
* T-shirts & shorts
* Swimsuits til børn
* Svømmeveste
* Voksne
* Solhatte - børn
* Solhat - voksne
* Accessories
* Fritidstøj med faktor 50+
* OUTLET
* Refleks hue
* NYHEDER
* Links
* Kontakt

Vis indkøbskurv
Forside

Info:
* Produktinfo
* Sund fornuft
* Solbeskyttelse
* Tilfredse kunder
* Reklamationsret
* Størrelser
* Levering
* Persondata
* Nyhedsbrev
Sitemap

Links:
Kræftens Bekæmpelse
Australsk solfakta
DMI - vejret

Alle priser er
incl. moms

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Visa




* Solbeskyttelse Udskriv

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: www.solen.dk kan man læse:

Tøj som solbeskyttelse
Mærkningsordning for tøj i Australien
Australien og New Zealand har som de første lande i verden i 1996 indført en mærkningsordning for, hvor godt forskellige tekstiler beskytter mod solens UV-stråler.
Hvis kun 5% (=1/20) af UV-strålerne slipper igennem et stykke stof siger man, at det har en UVB (Ultra Violet Beskyttelsesfaktor) på 20. Hvis kun 2% (=1/50) af UV-strålerne slipper igennem er UVB = 50. Tøjproducenter kan derfor mærke deres tøj med følgende beskrivelser:

Hvis under 2,5% UV-stråler slipper igennem:
Beskyttelsesfaktor: 40, 45, 50, 50+
Excellent protection (fremragende beskyttelse)

Hvis 2,6 - 4,1% UV-stråler slipper igennem:
Beskyttelsesfaktor: 25, 30, 35
Very good protection (meget god beskyttelse)

Hvis 4,2 - 6,7% UV-stråler slipper igennem:
Beskyttelsesfaktor: 15, 20
Good protection (god beskyttelse)


En almindelig dansk bomulds T-shirt har en beskyttelsesfaktor på mellem 6 og 11. Tynde sommertekstiler giver endnu dårligere beskyttelse. En let bomuldsskjorte yder derfor ikke altid tilstrækkelig beskyttelse. Kun ganske få af de sommerbeklædninger, som sælges i Danmark, yder tilstrækkelig beskyttelse til at opnå betegnelsen "Good protection" i Australien.
Tøjindustrien i Australien og på New Zealand er derfor begyndt at producere og sælge tøj, som er lavet af de tekstiler, som beskytter meget bedre end de traditionelle. Selvom der findes særlige kemikalier, som man kan behandle tekstiler med, så bruges de sjældent. Mange tekstiler har fra naturens side evnen til at stoppe UV-stråler.
Følgende faktorer er afgørende for, hvor godt tekstiler stopper UV-stråler:

Materialet
Forskellige materialer såsom bomuld, polyester og nylon har forskellige UV-absorberende egenskaber.

Vævningen
Jo tættere vævning/strikning og jo tykkere stof, jo mindre UV-stråling kan slippe igennem.

Farven
Mange farvestoffer absorberer UV-stråler. Normalt vil mørke stoffer stoppe mere UV-stråling end lyse stoffer.

Strækning
Når man trækker i tekstiler, bliver beskyttelsen normalt dårligere. Derfor beskytter løst siddende tøj bedre end stramt siddende tøj.

Fugtigheden
Mange stoffer beskytter dårligere, når de er våde. Men det afhænger af materialet og fugtighedsgraden.

Designet
En skjorte med lange ærmer og krave beskytter bedre end en uden krave. Løst siddende tøj giver bedre beskyttelse og er mere behageligt end tæt siddende tøj. En legionærhat med nakkebeskyttelse eller hatte med bred skygge er at foretrække.

Vask
Mange bomuldsstoffer beskytter bedre, når de er blevet vasket nogle gange. Når fibrene i stoffet krymper lidt, lukkes mange af de små åbninger i stoffet, hvor UV-strålerne ellers kunne slippe igennem.

Speciel behandling
Tekstiler kan behandles med kemikalier, som øger beskyttelsen. Stofferne virker ofte som farvestoffer og har en holdbarhed, der ca. svarer til andre farvestoffer.
Kræftens Bekæmpelse er interesseret i, at der også i Danmark bliver solgt tøj, som beskytter bedre mod solens UV-stråler.


Kræftens Bekæmpelse anbefaler følgende beskyttelse mod solen:
1. undgå middagssolen (kl. 12-15)
2. ophold dig i skygge
3. tag let tøj på
4. brug solcreme

Kilde: www.solen.dk


 
                                                                                                                                                                                                                                                                             
Solbeskyttelse.dk  -  Kirkegade 169A  -  6700 Esbjerg
Tlf. 29253037  -  E-mail: info@solbeskyttelse.dk  -  CVR-nummer: 32 40 63 43